

Verden blev en anden da..
man fik øjnene op for rygningens konsekvenser
Konsekvenser af rygning
Rygning er - som alle ved - skadeligt for helbredet. Men de færreste ved hvor skadeligt. Rygning er årsag til en lang række sygdomme og dødsfald. Men allerede forinden disse alvorlige følger, går mange mennesker i lang tid med forringet helbred.
Rygningens hårde fakta
Rygning i Danmark medfører ca. 14.000 dødsfald om året. 1.000 dødsfald om måneden, og ikke mindre end 40 hver dag i Danmark. Der er mere end en skoleklasse, der dør hver dag. Hver anden ryger dør af sin rygning, og i Danmark dør der ca. 4.500 af kræft hvert år på grund af rygning. Det svarer til ca. 1/3 af alle kræftdødsfald.
Rygning
Rygning koster flere liv end alkoholmisbrug, stofmisbrug og overvægt tilsammen. Rygere dør gennemsnitligt 10 år tidligere end ikke-rygere. Rygning tegner sig for 24% af alle dødsfald, 215.000 tabte leveår hvert år og et tab i danskernes middellevetid på 3-3½ år. Rygere lever ikke kun kortere, de kan også opleve mange år med dårligt helbred. Rygere er generelt mere syge end ikke-rygere. En 25-årig mandlig ryger kan se frem til at slutte livet med 13½ år med belastende sygdom. For en 25-årig kvinde gælder dette 17 år. Det kan altid betale sig at holde op med at ryge. Rygere, som kvitter tobakken ved 60, 50, 40 eller 30 års-alderen, kan vinde henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års ekstra levetid i forhold til de rygere, som ryger videre. Rygning og sygdomme. Hvis du ryger, har du stor risiko for at udvikle alvorlige sygdomme, og du har også stor risiko for at dø tidligt. Skaderne indtræffer ikke allerede efter de førster pakker cigaretter, men efter mange års rygning.
Kræft i..
Lunge
Mundhule
Svælg
Strubehoved
Spiserør
Bugspytkirtel
Urinblære
Nyrebækken
Nyre
Mavesæk
Livmoderhals
Akut blodkræft
Luftvejssygdomme
Ældre
Mange ældre mennnesker kan have svært ved at trække vejret. Nogle tror, at de har fået allergi eller astma, men ofte er der tale om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger.

Kan føre til
Åreforkalkning/iskæmisk hjertesygdom
Hjerneblødning og blodpropper
Aorta aneurisme (udposning på hovedpulsåre)
Andre konsekvenser kan bl.a. være:
Rygning spiller en rolle for udviklingen af type 2 diabetes
Hoste, opspyt, åndenød og luftvejsinfektioner
Dårligt blodomløb
Blegere hud og rynker
Tydeligere ar efter sår
Tandkødsbetændelse
Dårligt helbred med øget sygefravær
Dårlige resultater ved operationer med hensyn til sårheling og luftvejskomplikationer
Mavesår og sår på tolvfingertarm
Grå stær
Knogleskørhed efter overgangsalderen hos kvinder
Hoftebrud
Gravidiet
Tobaksrøg indeholder over 4000 kemiske stoffer, og de optages og lagres i alle dele af kroppen. Når man ryger, forringes ens evne til at få børn - det gælder både hos mænd og kvinder. Under graviditeten får fosteret sin næring gennem moderen. Hvis du er gravid og ryger, gør du derfor fosteret til passiv ryger, og tilførslen af ilt og næringsstoffer bliver dårligere end normalt. Det er et problem, fordi det nedsætter barnets fødselsvægt, ligesom det øger risikoen for vuggedød. Rygning i forbindelse med graviditet kan desuden forårsage for tidlig fødsel og mindsket lungefunktion hos barnet.