

Verden blev en anden da..
man fik øjnene op for rygningens konsekvenser
Rygekulturen i dagens Danmark er svækket. Danskerne har fået øjnene op for rygningens konsekvenser og vælger derfor at ligge smøgerne på hylden. Nu ser man slet ikke folk stå på gade og ryge, som man gjorde førhen. Der bliver i stigende grad færre og færre rygere, enten vælger rygerne at kvitte smøgerne fordi det er usundt, eller fordi der ikke er rygekultur mere. Hvis vi kigger tilbage på 50’erne, var det en kultur at ryge, her var det ikke noget man skulle skamme sig over, det var hverdag for menneskerne. I dag forbinder man rygning med usundt og uhygiejnisk. Hvis man kigger på en statisk kan man se i 50’erne røg 80 % af mændene og 40 % af kvinderne, det vil sige nærmest alle mænd røg på det tidspunkt og kvinderne ’kun’ røg halvt så meget som mændene. Siden dengang er rygning styrtdykket. Så det går den rigtige vej. I dag ryger mænd og kvinder næsten lige meget. Mændene ryger 17 %, mens kvinderne ryger 18 %. 76 procent ryger ikke, mens 6 % ryger nogle gange, også dem man kalder for festryger. I dag er der også færre unge, der ryger, end tidligere, og de fleste unge ryger slet ikke. Blandt unge mellem 16 og 24 år ryger 19 procent af drengene og 16 procent af pigerne hver dag. Men mens der er færre, der ryger, er der flere af rygerne, der er storrygere, dvs. ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Man kan sige, at dem som ryger, ryger mere, til gengæld er der flere, der slet ikke ryger.

Rygning suger på sit sidste hvæs
Vi har spurgt Jonna Sørensen, som er 16 år og ikke-ryger, om nogle spørgsmål. Hun fortæller om, hvordan hendes forhold er til den lidt ukendte rygekultur, som hun selv havde en dagligdag tæt op af. Mange af hendes venner ryger, rigtig mange synes hun. Hun kan faktisk ikke forstå, hvorfor så mange ryger. Hun føler faktisk der er flere og flere unge der ryger, end hvad hun synes der var førhen. Hun bruger rigtig meget af hendes fritid sammen med dem, og begår sig meget omkring dem, også når de ryger. Hun synes det er ulækkert, når de sidder ved bussen og ryger, de puster nogle gange røg ind i hendes ansigt, og når de gør det bliver hun sur. Hun synes rygning er ulækkert og uhygiejnisk, hun hader når hendes tøj og hår lugter af røg når hun kommer hjem, hun får bare mindre lyst til at ryge. Hun fortæller, at hun ikke føler et pres til at ryge, som man ellers godt kunne. De tvinger hende ikke til det, fordi hun har sagt fra. Hun følte ikke et pres, og hun finder ligeledes ikke rygning interessant. Hun kan ikke se, hvorfor hun skulle ryge, der er ingen grund til det. Jeg spurgte hende, om hun har prøvet at komme ind i et rum, hvor alle røg indenfor. Hun fortalte at hun har prøvet det før, selvom rygereglen var indtruffen. Hun synes det var noget af det mest ulækre, og hun kan ikke forstå at folk ikke tog det hensyn. Dog er det sjældent det sker, også selvom hendes forældre er rygere. De er også et godt eksempel for hende synes hun. Ikke på den måde, at de ryger, men de fortæller hende, hvor dumt det er. På den måde bliver hendes tiltro til, at hun vil forblive ikke-ryger bare større. Til sidst understreger hun også, hun synes det er for forfærdeligt dyrt, men det er ikke af den grund, at hun ikke vil ryge.
Jeg spurgte hende om hun tænkte over konsekvenserne ved rygning. Hun fortalte, at det selvfølgelig også var en af de grunde til, at hun ikke vil være ryger. Men det skræmte hende også væk fra det, når hun ser rygekampanger i tv’et og de viser, hvordan en rygelunge ser ud, forstærker det bare hendes synspunkt til cigaretter. Det er ikke kun der de kommer til gavn, det er også når hun er til fest, og bliver lidt fristet til at tage en cigaret, dukker det billede af rygerlungerne i hendes hoved. Derefter får hun ikke lyst til en cigaret, da hun ved, hvad det kan føre til.

Vi kvitter cigaretterne
Ikke-rygeres syn på rygekulturen - interveiw Jonna Sørensen
Rygerne bliver jagtet væk, fra caféer, arbejdspladser og endda deres egen kontoer. Efter at der er kommet flere love og regler op omkring, hvor man må ryge og hvornår det er tilladt, er rygere blevet et jagtet folkefærd. Det er ikke længere lovligt at ryge på arbejdspladser i det offentlige, børneinstitutioner samt ungdoms uddannelser, hvor der opholder sig elever under 18 år. På den måde bliver rygerne frataget sin ret til at ryge, og på den måde, leder dem hen imod et rygestop. Eller de må derfor finde på andre metoder at ryge på, enten i bilen til arbejde eller snige sig væk og ryge i smug. Dog er der steder, hvor medarbejdere gerne må gå ud i pauserne for at ryge. På den måde bliver rygerne jagtet væk fra deres arbejdspladser. Efter alle disse skærpninger, bliver folk vant til ikke at omgås rygere. Derfor vender ikke-rygerne sig til, ikke at omgås rygning og bliver derfor irriteret, når det kommer en ryger og ryger omkring én. Derfor kan en ryger få sendt en masse blikke, og blive set ned på. Det kan godt være hårdt at være rygere, fordi i dagens Danmark er man begyndt at se rygning som et problem.