top of page

Rygekulturen i dagens Danmark er svækket. Danskerne har fÃ¥et øjnene op for rygningens konsekvenser og vælger derfor at ligge smøgerne pÃ¥ hylden. Nu ser man slet ikke folk stÃ¥ pÃ¥ gade og ryge, som man gjorde førhen. Der bliver i stigende grad færre og færre rygere, enten vælger rygerne at kvitte smøgerne fordi det er usundt, eller fordi der ikke er rygekultur mere. Hvis vi kigger tilbage pÃ¥ 50’erne, var det en kultur at ryge, her var det ikke noget man skulle skamme sig over, det var hverdag for menneskerne. I dag forbinder man rygning med usundt og uhygiejnisk. Hvis man kigger pÃ¥ en statisk kan man se i 50’erne røg 80 % af mændene og 40 % af kvinderne, det vil sige nærmest alle mænd røg pÃ¥ det tidspunkt og kvinderne ’kun’ røg halvt sÃ¥ meget som mændene. Siden dengang er rygning styrtdykket. SÃ¥ det gÃ¥r den rigtige vej. I dag ryger mænd og kvinder næsten lige meget. Mændene ryger 17 %, mens kvinderne ryger 18 %. 76 procent ryger ikke, mens 6 % ryger nogle gange, ogsÃ¥ dem man kalder for festryger. I dag er der ogsÃ¥ færre unge, der ryger, end tidligere, og de fleste unge ryger slet ikke. Blandt unge mellem 16 og 24 Ã¥r ryger 19 procent af drengene og 16 procent af pigerne hver dag. Men mens der er færre, der ryger, er der flere af rygerne, der er storrygere, dvs. ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Man kan sige, at dem som ryger, ryger mere, til gengæld er der flere, der slet ikke ryger.

wjfwejsdnfkfnfknwkefnjkjewf

Rygning suger på sit sidste hvæs

Vi har spurgt  Jonna Sørensen, som er 16 Ã¥r og ikke-ryger, om nogle spørgsmÃ¥l. Hun fortæller om, hvordan hendes forhold er til den lidt ukendte rygekultur, som hun selv havde en dagligdag tæt op af. Mange af hendes venner ryger, rigtig mange synes hun. Hun kan faktisk ikke forstÃ¥, hvorfor sÃ¥ mange ryger. Hun føler faktisk der er flere og flere unge der ryger, end hvad hun synes der var førhen. Hun bruger rigtig meget af hendes fritid sammen med dem, og begÃ¥r sig meget omkring dem, ogsÃ¥ nÃ¥r de ryger. Hun synes det er ulækkert, nÃ¥r de sidder ved bussen og ryger, de puster nogle gange røg ind i hendes ansigt, og nÃ¥r de gør det bliver hun sur. Hun synes rygning er ulækkert og uhygiejnisk, hun hader nÃ¥r hendes tøj og hÃ¥r lugter af røg nÃ¥r hun kommer hjem, hun fÃ¥r bare mindre lyst til at ryge. Hun fortæller, at hun ikke føler et pres til at ryge, som man ellers godt kunne. De tvinger hende ikke til det, fordi hun har sagt fra. Hun følte ikke et pres, og hun finder ligeledes ikke rygning interessant. Hun kan ikke se, hvorfor hun skulle ryge, der er ingen grund til det. Jeg spurgte hende, om hun har prøvet at komme ind i et rum, hvor alle røg indenfor. Hun fortalte at hun har prøvet det før, selvom rygereglen var indtruffen. Hun synes det var noget af det mest ulækre, og hun kan ikke forstÃ¥ at folk ikke tog det hensyn. Dog er det sjældent det sker, ogsÃ¥ selvom hendes forældre er rygere. De er ogsÃ¥ et godt eksempel for hende synes hun. Ikke pÃ¥ den mÃ¥de, at de ryger, men de fortæller hende, hvor dumt det er. PÃ¥ den mÃ¥de bliver hendes tiltro til, at hun vil forblive ikke-ryger bare større. Til sidst understreger hun ogsÃ¥, hun synes det er for forfærdeligt dyrt, men det er ikke af den grund, at hun ikke vil ryge.

 

Jeg spurgte hende om hun tænkte over konsekvenserne ved rygning. Hun fortalte, at det selvfølgelig ogsÃ¥ var en af de grunde til, at hun ikke vil være ryger. Men det skræmte hende ogsÃ¥ væk fra det, nÃ¥r hun ser rygekampanger i tv’et og de viser, hvordan en rygelunge ser ud, forstærker det bare hendes synspunkt til cigaretter. Det er ikke kun der de kommer til gavn, det er ogsÃ¥ nÃ¥r hun er til fest, og bliver lidt fristet til at tage en cigaret, dukker det billede af rygerlungerne i hendes hoved. Derefter fÃ¥r hun ikke lyst til en cigaret, da hun ved, hvad det kan føre til.

Vi kvitter cigaretterne 

Ikke-rygeres syn pÃ¥ rygekulturen - interveiw Jonna Sørensen

Rygerne bliver jagtet væk, fra caféer, arbejdspladser og endda deres egen kontoer. Efter at der er kommet flere love og regler op omkring, hvor man mÃ¥ ryge og hvornÃ¥r det er tilladt, er rygere blevet et jagtet folkefærd. Det er ikke længere lovligt at ryge pÃ¥ arbejdspladser i det offentlige, børneinstitutioner samt ungdoms uddannelser, hvor der opholder sig elever under 18 Ã¥r. PÃ¥ den mÃ¥de bliver rygerne frataget sin ret til at ryge, og pÃ¥ den mÃ¥de, leder dem hen imod et rygestop. Eller de mÃ¥ derfor finde pÃ¥ andre metoder at ryge pÃ¥, enten i bilen til arbejde eller snige sig væk og ryge i smug. Dog er der steder, hvor medarbejdere gerne mÃ¥ gÃ¥ ud i pauserne for at ryge. PÃ¥ den mÃ¥de bliver rygerne jagtet væk fra deres arbejdspladser. Efter alle disse skærpninger, bliver folk vant til ikke at omgÃ¥s rygere. Derfor vender ikke-rygerne sig til, ikke at omgÃ¥s rygning og bliver derfor irriteret, nÃ¥r det kommer en ryger og ryger omkring én. Derfor kan en ryger fÃ¥ sendt en masse blikke, og blive set ned pÃ¥. Det kan godt være hÃ¥rdt at være rygere, fordi i dagens Danmark er man begyndt at se rygning som et problem.

Rygere bliver jagtet væk

© 2023 by Lawyer & Lawyer.Proudly created with Wix.com

FOLLOW US:

  • w-facebook
  • Twitter Clean
bottom of page