

Verden blev en anden da..
man fik øjnene op for rygningens konsekvenser
Under både 1. og 2. Verdenskrig fik soldaterne gratis cigaretter ved fronten. Derfor blev rygning meget udbredt blandt de unge soldater. Hitler var derimod meget opmærksom på det sunde menneske og var klar over, at rygning var skadeligt. Modstanden mod rygning blev en del af hans ideologi, da han kun ville have den rene race. På den måde blev rygning til symbol på, at man var imod Hitler og for et frit Europa.
Hitler var imod rygning
Debatten om hvorvidt rygning var skadeligt eller farligt, har for så vidt næsten altid været der siden 1600 tallet. Problemet var at folk kun snakkede om det, der blev ikke lavede undersøgelser. Det var i 50’erne gennembruddet kom, indenfor tobaksrygning. Inden da vidste man godt at rygning kunne give hoste og irritere halsen. Man fik mistanke til tobaksrygning i 1920’erne, da der (efter cigaretternes indtog) begyndte at komme mange lungekræfttilfælde, men det var først med store undersøgelser, at det blev bevist endeligt. Den vigtigste undersøgelse kom i begyndelsen af 50’erne og var et studie af engelske lægers rygevaner, der viste en klar sammenhæng med for tidlig død og rygning. Så siden 1950’erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man også ud af, at passiv rygning var skadelig. De engelske lægers rygevaner blev fulgt lige siden, og det at de selv så, hvor stor betydning rygning havde på deres egen sygdom og død gjorde, at de fleste holdt op med at ryge – og det er så ved at se på dem, der holdt op med at ryge’s sygdomme og død, at vi i dag ved, at det altid kan betale sig at holde op med at ryge – også i høj alder er der meget at hente ved et rygestop.
Denne graf viser udviklingen af daligrygere fra 1953 til 2011, så man kan se hvordan danskernes rygervaner har ændret sig. I gamle dage var der mange flere rygere, end der er nu. I 1953 røg fire ud af fem mænd hver dag. I dag er det kun én ud af seks mænd.Der var ikke lige så mange kvinder, der røg. I 1953 var der 35 procent kvindelige rygere. Men i 1960’erne, da kvinderne begyndte at gå på arbejde i stedet for at passe hjem og børn, begyndte de at ligne mændene mere – også i forhold til rygning. I 1970 røg næsten halvdelen af kvinderne. Heldigvis er antallet af rygere faldet meget fra 1950’erne til i dag. Til gengæld er der ikke længere forskel på kønnene: I dag ryger 18 procent af kvinderne og 17 procent af mændene.
For at finde ud af hvordan forholdene var i 50’erne og 60’erne, har vi interviewet Kirsten Broholt. Hun var selv ung på det tidspunkt, hvor rygning var på sit toppunkt. Hun boede på en gård ude på landet sammen med hendes forældre. Hun fortæller om, hvordan hun oplevede hverdagen med røg.
Kan du fortælle mig hvordan rygekulturen var i dine teenagere år?
Det var frygtligt, alle røg som skårstene. Du kunne ikke gå to meter uden at blive omringet af en sky af røg. På det tidspunkt røg alle og alle steder, og folk tog ikke hensyn. Hvis man stod på gaden og ventede på sin bus, stod folk og pustede røg i ens ansigt. På den måde kunne man ikke undgå røgen, og blev derfor en nemt offer for passiv rygning. Alle folk røg indenfor, på den måde kunne man ikke undgå at indhalere røgen. Det værste var når vi fik gæster, så skulle der selvfølgelig ryges. Ikke bare hyggeryge, men ryge hele tiden. Under hver ret, blev der delt cigaretter rundt, samtidig med maden. På den måde sad man og spiste med lugten af cigaretrøg blandet med lidt nylavet mad. Det var forfærdeligt. Det samme galt når vi kørte i bil. Man tændte en smøg, rullede vinduerne op, og så kunne vi ellers sidde i en tilrøget bil i mange timer. Selvom det var usundt og uhygiejnisk, var det vores dagligdag, folk sagde ikke noget til det. Selvom ens tøj og hår lugtede forfærdeligt, gjorde man det alligevel. Man startede også relativt tidligt med at ryge. Når man blev konfirmeret fik drengene en cigar og pigerne fik lov til at ryge, derefter blev man en fast ryger. Så jeg kan med sikkerhed sige, at dengang var det forfærdeligt, hvad angår rygning.
Hvordan var jeres familie påvirket af rygekulturen?
I vores familie var vi alle ikke-rygere. Dengang var det lidt usædvanligt at familien var røgfri. På den måde blev vores familie også påvirket af rygekulturen, fordi når vi fik gæster over skulle de selvfølgelig også ryge. Mig og min søster blev sendt ned til købmanden for at købe cigaretter, da vi ikke selv havde nogen i hjemmet. Vi kunne selvfølgelig godt købe cigaretter, da der endnu ikke var lovgivninger omkring, hvem købmanden måtte sælge cigaretter til. Så dengang var man underlagt, at der skulle være cigaretter i hjemmet når man fik gæster.
Snakkede folk ikke om konsekvenserne ved rygning?
Det sjove var, at ingen tænkte over konsekvenserne. Ingen sagde det var usundt, så hvorfor tænke over konsekvenserne. Selvom at man fandt ud af at rygning var farligt, forsat folk med at ryge, og der gik lag tid fra at man fandt ud af det til folk begyndte at snakke om det. Så der var ingen der tænkte over konsekvenserne i 50’erne og 60’erne.
Ryningenen forandrede
Hvornår kunne du begynde at mærke, at folk begyndte at ryge mindre og snakke om konsekvenserne?
Vi skal helt hen til 80’erne, før folk begyndte at snakke om, at rygning vidst var usundt og var dårligt for helbredet. På den måde begyndte færre og færre at ryge, samt ville flere gerne stoppe med at ryge. Jeg vil ikke sige at det det kulminerede på et tidspunkt, men omkring 80’erne vil jeg sige at folk begyndte at få øjnene op for rygningens konsekvenser. Men folk røg stadig indenfor og forsatte deres rygevaner. Det var først omkring 1998, hvor man begyndte at lave rygerum, folk begyndte at respektere ikke-rygerne. Jeg arbejdede selv på en skole på det tidspunkt og da man indførte rygerummene i 1998, kunne man godt mærke at folk begyndte at respektere ikke-rygerne. Men det var først i 2002, hvor man indførte reglen om at man ikke måtte ryge indenfor, man kunne mærke at rygerne blev flyttet fra indenfor til udenfor
Rygekulturen i 50'erne interview - Kirsten Broholt
Du kan læse mere om regler om rygning
Undersøgelsernes gennembrud

Rygning blev upopulært

