Verden blev en anden da..
man fik øjnene op for rygningens konsekvenser
I en cigaret er det særligt nikotin, tjære og kulilte, som er skadelig for din krop, som vil blive forklaret herunder. En cigaret, der sælges i Danmark, må højst afgive 1 mg nikotin, 10 mg tjære og 10 mg kulilte – og det præcise indhold skal stå på cigaretpakkerne.
Hvad er de skadelige stoffer i en cigaret
En ryger får sine lunger belagt med tjære.
Tjære er en fællesbetegnelse for tyktflydende brunsorte væsker, der dannes ved forbrænding af fx kul, træ, halm og tobak. Tjæren fra tobaksrøg er en blanding af gasser og partikler fra røgen. Tjæren sætter sig i filteret og i lungerne som en masse, der ligner den tjære, man bruger på veje. Det er deraf navnet kommer. Hvor meget tjære, der sætter sig i lungerne, afhænger af mange forskellige forhold. Hvordan man ryger en cigaret, hvor dybt rygeren inhalerer, temperaturen i gløden, længden af skoddet, cigarettens struktur og meget mere.
Kulilte giver dårlig kondi
Kulilte er en gas, som dannes ved en forbrænding som ved rygning. Kulilten nedsætter din kondition, fordi den binder sig til de røde blodlegemer i blodet. De røde blodlegemer transporter ilt rundt i din krop. Når kulilten sætter sig på dem, kan de ikke længere transportere ligeså meget ilt rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Ilt er nødvendig, for at musklerne kan forbrænde energistoffer som kulhydrater og fedt, så de bliver til energi.
Hvis man ryger 30 cigaretter om dagen vil cirka 10% af de røde blodlegemer være optaget af kulilte, og ens kondi er blevet nedsat med det tilsvarende. Det svarer til, at en cykelrytter, der er ryger, kan øge sin gennemsnitshastighed fra 30 km/t til 33 km/t, hvis han eller hun stopper med at ryge. Den forbedring af præstationen svarer til den forbedring, du ser hos cykelryttere, som tager EPO.
Nikotin er en nervegift
Nikotin er et farveløst, flydende og giftigt stof fra tobaksplanten. Stoffet har tidligere været anvendt som et middel til at dræbe insekter. Nikotin er en nervegift og kan give kvalme, hovedpine og hjertebanken, hvis det kommer ind i kroppen. Hvis du indtager 50 mg nikotin, bliver du forgiftet og får kramper, diarré, åndedrætslammelse, og du vil muligvis ikke overleve. Ved et konstant forbrug af mindre doser, som ved rygning, bliver rygerne vænnet til nikotinen, så den kommer til at virke stimulerende. Nikotin er kemisk set i familie med koffein, derfor bliver man afhængige af nikotinen. Det er særligt cigaretternes indhold af nikotin, som medfører, at rygere med tiden bliver fysisk afhængige af deres cigaretter.
Røgens vej og påvirkninger rundt i kroppen
Når man ryger en cigaret, dannes der over 4000 kemiske stoffer. Stofferne kommer via røgen ned i rygerens lunger eller ud i luften omkring rygeren. Mindst 40 af de 4000 stoffer i cigaretrøgen kan fremkalde kræft i kroppen. Når man inhalerer røg fra en cigaret, kommer den i første omgang ind i munden, og allerede her optages en del af røgens stoffer. Nogle af stofferne trænger direkte igennem slimhinden i munden og svælget. Andre opfanges af spyt og slim. Hovedparten af røgen fortsætter dog igennem luftrøret og videre ned i lungerne.I lungerne optages en del af røgens giftstoffer i blodet og transporteres videre ud i til hele kroppen. Andre dele af røgens stoffer ’fanges’ af lungernes fimrehår og slim og transporteres fra lungerne over i fordøjelsessystemet. Endelig er der en del af røgens partikler, som forbliver i lungerne og på sigt danner sorte tjærelignende plamager af dødt lungevæv.På cigaretpakkens varedeklaration skal du kunne læse, hvor meget tjære, kulilte og nikotin en cigaret afgiver. Alle cigaretter indeholder også tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer er formentlig ikke så skadelige i sig selv, men de er problematiske på en anden måde. Flere af tilsætningsstofferne har nemlig den virkning, at de gør det lettere at starte med at ryge, fordi de gør røgen mildere og rarere at få ned i lungerne. Andre tilsætningsstoffer gør dig mere afhængig af cigaretter, som nikotin.
Hvad gør dig afhængig i cigaretter
Nikotin er det stof som gør dig afhængig af cigaretter. Nikotin har næsten den samme virkning som koffein og LSD. LSD er et slags rusmiddel. Ligesom disse stoffer er nikotin både opkvikkende og vanedannende, og man bliver afhængig efter nogle måneder med et dagligt forbrug. Nikotinen påvirker hjernen og nervesystemet kraftigt, fordi stoffet efterligner virkningen af acetylcholin. Acetylcholin er et naturligt signalstof i kroppen med mange vigtige funktioner herunder kommunikationen mellem nerveceller. Nikotinen påvirker også resten af kroppen og får eksempelvis pulsen og blodtrykket til at stige. Kroppen vil forsøge at modvirke påvirkningen fra nikotin. Rygerne udvikler derfor neuroadaptation, der betyder, at tobaksrygerens nervesystem indstiller sig på konstant at få tilført nikotin. Når afhængigheden er indtruffet, skal man have sin daglige dosis og helst et konstantindhold af nikotin i blodet for ikke at få abstinenser. Disse abstinenser, som både er fysiske og psykiske, gør det svært at stoppe med at ryge, fordi nervesystemet skriger efter nikotin, og det er der, den store lyst indtræffer.